Sommerferie i Norge

 

Så går turen så småt hjemad. Vi regner med at følge Oslofjorden rundt. Vi krydser fjorden ved at køre gennem Oslofjordstunnelen. Herefter følger vi den svenske skærgård ned mod færgen i Göteborg.

 


 

Hvor mange gange og hvor vi vil overnatte på turen ned langs skærgården ved vi ikke endnu. Det kommer an på tid og vejr. Men der er jo pladser nok at vælge imellem, og vi har fundet tre til at have i reserve.

Du kan se kortet i fuld størrelse her...

     
 

Når vi når så langt. så regner vi med lige at slå et smut forbi Drøbak og besøge nogle venner, som også er på ferie.

     
 

På vej sydpå passerer vi en del af de små idylliske byer helt ude i den yderste skærgård. Her på billedet er det Fjällbacka.

     
 

Til venstre ses Stenungsbroen, som forbinder øerne Tjörn og Orust med Stenungsund inde på fastlandet. Den bro vil vi køre over, med mindre vi er i tidnød og tager motorvejen.

 

Er vi ikke i tidnød har vi tænkt os at tage en tur ud til Marstrand, og så tage færgen over til Marstrandsøen. Bare sådan for lige at gå en tur et sted, hvor man ikke møder biler

 

Ellers ender turen i Göteborg, hvor vi tager færgen til Danmark efter en - forhåbentlig - vellykket og dejlig ferie.